Womex 09 til Koncerthuset

Koncerthuset danner ramme om op mod 50 koncerter under Womex til november. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)

Koncerthuset danner ramme om op mod 50 koncerter under Womex til november. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)

Når verdens største branchebegivenhed for verdensmusik indtager Danmark til november bliver det i tæt samarbejde med Koncerthuset. Womex får de hidtil bedste forhold for afvikling af de op mod 50 koncerter og showcases.

Koncerthuset kommer til at spille en aktiv rolle, når op mod 50 koncerter og showcases bliver fremført fra Studierne i Koncerthuset. Bare to metrostop fra Bella Centret, giver det en perfekt integration mellem branchebegivenheden og de musikalske indslag i DR Byen.

Arrangementschef i Koncerthuset, Lars Skovgaard siger om projektet:

“Vi er meget glade for at kunne offentliggøre vores samarbejde med Womex. Vi forventer at præsentere ca. 50 koncerter i løbet af 4 dage, og alle Koncerthusets sale vil være i brug samt flere andre særligt opsatte scener rundt om i Koncerthuset. De mange koncerter understøtter samtidig visionen om et mangfoldigt koncerthus og kommer til at vise endnu en side af, hvad Koncerthuset kan levere sÃ¥vel musikalsk som akustisk.”

Chefredaktør for musik Ole Mølgaard siger:

“Womex er den største internationale begivenhed for verdensmusik. Det gør det meget interessant for DR at tage aktiv del i, og afspejle pÃ¥ DRs medier. Koncerthuset bliver fyldt med med musikere fra hele verden og det vil være en begivenhed som danskerne ogsÃ¥ kan opleve hjemme fra sofaen igennem DRs medier.”

Bag Womex i København står foreningen World Music Fair Copenhagen, som er dannet af de 6 organisationer Copenhagen Jazz Festival, Roskilde Festival, Wonderful Copenhagen, Global Copenhagen, World Music Denmark og Center for Kultur og Udvikling.

Læs mere om Womex på www.womex.com

Skriv en Kommentar