Roskilde Festival giver pris til afrikansk stjerne
- Den 21.10.09
- Konkurrencer og Awards, Musik, Verdensmusik

Rokia Traoré er stifter af Foundation Passarelle, som årets Roskilde Festival World Music Award på 30.000 euro gives til (Foto: Benoit Peverelli)
Forud for den internationale verdensmusik-begivenhed, Womex, stiftede Foreningen Roskilde Festival prisen Roskilde Festival World Music Award (RFWMA) til en værdi af 30.000 euro.
Nu er den første modtager af prisen fundet. Foundation Passarelle, som er stiftet af den maliske musiker Rokia Traoré, er den oplagte modtager, mener Peter Hvalkof, Roskilde Festivals booker af verdensmusik.
“Rokia Traoré har optrÃ¥dt hos os i 2001 og 2009, og hun er godt pÃ¥ vej til at blive den næste store stjerne fra det afrikanske kontinent. Ud over at høste fremragende anmeldelser for sin musik er hun en bevidst og engageret kunstner. PÃ¥ Ã¥rets festival var vi back-stage vidne til hendes engagement i de trainees fra Mali, der arbejdede her,” siger Peter Hvalkof.
Forbedre musiske forhold i Mali
Foundation Passarelle, som RFWMA-prisen på de 30.000 euro går til, har til formål at uddanne og give praktisk erfaring inden for kunst og kulturelle aktiviteter i Mali - med henblik på at skabe grobund for et professionelt virke på længere sigt.
Foundation Passarelle har flere udviklingsprogrammer i støbeskeen, men to konkrete projekter foreligger allerede:
- Yélén ni kounkan skal uddanne lyd- og lysteknikere i musikproduktion og tilvejebringe udstyr til brug ved livearrangementer.
- Kônoya (sanglære) har til formål at hjælpe unge sangere med at udvikle deres talent - bl.a. med teknikker fra andre kulturer end deres egen, noget som de unge ofte ikke har kendskab/adgang til.
Målet i sidste ende er at professionalisere Malis rige musikkultur. Ifølge Rokia Traoré selv er den nuværende maliske musikbranche meget ustruktureret, og den formår ikke at skabe levebrød for de udøvende.
Pris overrækkes 1. november 2009
RFWMA overrækkes til Rokia Traoré under afviklingen af Womex af Københavns overborgmester Ritt Bjerregård søndag 1. november 2009 i Bella Center.
Rokia Traoré er på forhånd tilmeldt årets Womex i København, dels som foredragsholder om Foundation Passerelle, dels for at overrække Womex Award for Professional Excellence til Christian Mousset fra Frankrig.
Roskilde Festival World Music Award uddeles igen i 2010 og 2011, hvor Womex også afholdes i København.
Om Roskilde Festival World Music Award
Roskilde Festival World Music Award gives til en forening eller organisation, som arbejder med at skabe musikalsk udvikling i lokalt forankrede musikgenrer for således at sikre et kulturelt trinbræt for børn og unge i tredjeverdenslande.
Prisen gives af Foreningen Roskilde Festival på baggrund af indstillinger fra Roskilde Festival, Womex og EFWMF (European Forum of Worldwide Music Festivals). Det har altså ikke været muligt for foreninger/organisationer at søge om prisen.
Om Womex
Womex er verdens største internationale konference og udstilling for verdensmusik. Det er et omrejsende arrangement, som i 2009, 2010 og 2011 har København som værtsby. I 2009 finder Womex sted fra 28. oktober til 1. november 2009.
Rokia Traoré information:
Rokia Traoré - Officiel hjemmeside
Rokia Traoré - Myspace side
Udgivelser med Rokia Traoré
Lyt til musikken, før du køber! Danmarks største udvalg i CD’er DVD’er og spil! Bestil nu pÃ¥ cdskiven.dk

Skriv en Kommentar