P3 Guld 2010: line-up er klar

P3 Guld 2010: line-up er klar

P3 Guld 2010: line-up er klar

Med live-optræden af bl.a. Kahmir, Mew, Alphabeat, Nephew og Selvmord kan P3-lyttere og DR2-seere glæde sig til det bedste af det bedste, når P3 Guld slår endnu et slag for den danske musik i et brag af et awardshow.

Med en veloplagt Huxi Bach som vært og et fantastisk line-up med dansk musiks frontløbere på scenen bliver P3-lyttere og tv-seere endnu en gang budt indenfor i de imponerende rammer i Koncerthuset til et brag af en fest, når den direkte tv-transmission fra P3 Guld begynder kl. 21.00 på DR2 - 15. januar 2010.

De optrædende er klar - playback er bandlyst
De optrædende kunstnere til P3 guld 2010 er nu på plads, og line-uppet er ganske enkelt imponerende: Kashmir, Mew, Alphabeat, Nephew, Morten Breum feat. Medina, The Rumour Said Fire, I Got You On Tape og Selvmord er de acts, der skal sørge for at Koncerthuset kommer til at koge og at live-musikken brager ud af tv-skærmen på DR2.

I modsætning til hovedparten af kulørte award-shows er der strøm på forstærkerne og lyd på mikrofonerne. Med andre ord, er der ingen snyd og ingen muligheder for at prøve igen, men til gengæld masser af nerve og energi, når nutidens og morgendagens største danske stjerner fyrer den af side om side. Det gør P3 Guld progressivt, musikalsk og fremadskuende, og det er unikt for store awardshows.

Fremsyn og holdning
Det er niende gang, at P3 Guld giver et bud på lyden af fremtidens danske musik og i tidens løb har award showet været karrierekatalysator for et væld af musikalske mastodonter - lige fra Saybia over Tina Dickow over Duné til Mikael Simpson. Nu er turen kommet til morgendagens stjerner.

Et vigtigt aspekt ved P3 Guld er, at både nomineringerne og vinderudvælgelse foretages af P3 på et musikfagligt grundlag. Kriteriet er helt overordnet, at musikken skal have et højt niveau indenfor sin genre.

Nomineringerne til P3 Guld 2010 bliver offentliggjort i starten af det nye år.

Fakta om arrangementet:

Titel: P3 Guld 2010
Dato/tid: Fredag 15. januar 2010 - Kl. 21.00
Sted: Koncerthuset - Koncertsalen - Emil Holms Kanal 20 - 0999 København C - www.dr.dk/koncerthuset
Billetsalg: Starter den 5. januar kl. 10.00 via www.BILLETnet.dk - Tlf. 7015 6565

Skriv en Kommentar