Det Elektriske Barometer på Ofelia Beach september 2010
- Den 25.08.10
- Koncerter, Musik, Radio
- Ingen Kommentare

Alicia Jordanova og Lucia Odoom er værter, når Det Elektriske Barometer sammen med Det Kongelige Teater inviterer til koncert på Ofelia Beach. (Foto: Liv Læssøe)
Danmarks eneste lytterbestemte og alternative hitliste har sammen med Det Kongelige Teater arrangeret seks gratis koncerter med hhv. Taxi Taxi, The Kissaway Trail, Chimes and Bells, Sterling, Mouritz/Hørslev projektet og Oh No Ono på Skuespilhusets Portscenen, der ligger på Ofelia Beach.
“Vi vil gerne hylde nogle af de kunstnere, der er med til at gøre søndag aften til noget særligt og forene Barometer-lytterne med hinanden og den musik, der danner soundtrack til deres breve,” siger Lucia Odoom, der er vært pÃ¥ Det Elektriske Barometer. Sammen med sin medvært Alicia Jordanova, vil hun optræde som vært og DJ mellem koncerterne, hvor de vil spille nye og gamle Barometer-hits.
Ved alle koncerter vil publikum ud over at nyde musikken have mulighed for at blæse sæbebobler og skrive deres tanker ned. Nogle af tankerne vil søndag den 5. september 2010 blive læst op i radioen, hvor lytterne også kan høre reportager fra koncerterne.
Program:
02. september 2010
Kl. 19.00: Taxi Taxi
Kl. 21.00: The Kissaway Trail
03. september 2010
Kl. 19.00: Chimes and Bells
Kl. 21.00: Sterling
04. september 2010
Kl. 19.00: Mouritz/Hørslet projektet
Kl. 21.00: Oh No Ono
Fakta om arrangementet:
Titel: Det Elektriske Barometer på Ofelia Beach
Sted: Ofelia Beach - Skuespilhuset - Sankt Annæ Plads 36 - 1055 København K - www.kglteater.dk
Billetsalg: Gratis adgang









