Avenged Sevenfold koncert i Amager Bio 18. november 2010

Avenged Sevenfold giver koncert i Amager Bio torsdag den 18. november 2010

Avenged Sevenfold giver koncert i Amager Bio torsdag den 18. november 2010

Så er det californiske band klar med deres 5. album, der dog ikke har set dagens lys uden udfordringer.

Bandets trommeslager døde i december måned, og et en kort periode var bandets fremtid usikker. Men med en ny trommeslager i huse og et stærkt og eksplosivt album i bagagen er bandet nu klar til at tage fat hvor de slap. Bandets nye trommeslager er nemlig ingen ringere end Mike Portnoy fra Dream Theater og albummet gik direkte ind som #1 på den amerikanske album hitliste.

”Nightmare” er titlen på både album og første singleudspil. Singlen er hårdtslående med tempofyldte trommer og skærende guitarer. Lyden bærer fortsat præg af deres hjemstavn med melodiøse omkvæd, og forsanger M. Shadows fantastiske stemme.

Bandet har indtil videre kun gæstet Danmark én gang i forbindelse med Iron Maiden koncerten i 2008, hvor de varmede op – men nu er de endeligt klar til deres første danske koncert på egne hånd.

Mere info om koncerten:

Dato/tid: Torsdag den 18. november 2010 - Kl. 20.00
Arrangør: Live Nation - www.livenation.dk
Sted: Amager Bio - Øresundsvej 6 - 2300 København S - www.amagerbio.dk
Forsalg: Starter 6. september kl. 10.00 via www.Billetlugen.dk - Tlf. 7026 3267 og i Fonabutikker.

Stone Sour koncert i Vega den 16. november 2010

Stone Sour giver koncert i Vega tirsdag den 16. november 2010

Stone Sour giver koncert i Vega tirsdag den 16. november 2010

Sidst vi stødte på Stone Sour spillede den triple-Grammy nominerede metalgruppe udsolgte shows over hele kloden. Det var i kølvandet på albummet “Come What(ever) May” fra 2006, der gik ind som nummer 4 på Billboard’s Top 200 Album Chart og solgte over 500.000 kopier.

Fire år senere er kvintetten bestående af vokalisten Corey Taylor, guitaristerne James Root og Josh Rand, bassisten Shawn Economaki og trommeslager Roy Mayorga tilbage. Corey Taylor og James Root har imellem tiden indspillet og turneret med deres andet band Slipknot.

Stone Sour udgiver snart deres tredje album, der bærer titlen “Audio Secrecy”. I modsætning til Slipknot er Stone Sour mindre aggressivt uden på nogen måde at miste intensiteten og der står ingen tvivl om, at Corey Taylor er en af de bedste sangere og sangskrivere inden for den hårdere rock/metal i 00′erne.

Med sig som support har de albumaktuelle Hellyeah og det er ikke hvilken som helst gruppe. Supergruppen Hellyeah består af Pantera/Damageplan-trommeslager Vinnie Paul, sanger og guitarist Chad Gray og Greg Tribbett fra Mudvayne samt Nothingface-guitarist Tom Maxwell og bassist Bob Zilla ligeledes fra Damageplan.

Så der er en stor aften i vente når Stone Sour og Hellyeah besøger Vega.

Mere info om koncerten:

Dato/tid: Tirsdag den 16. november 2010 - Kl. 20.00
Arrangør: Live Nation - www.livenation.dk
Sted: Store Vega - Enghavevej 40 - 1674 København V - Tlf. 3325 7011 - www.vega.dk
Forsalg: Starter 2. september kl. 10.00 via www.Billetlugen.dk - Tlf. 7026 3267 og i Fonabutikker.

Paul Gilbert giver koncert på Rust den 19. november 2010

Paul Gilbert giver koncert på Rust fredag den 19. november 2010

Paul Gilbert giver koncert på Rust fredag den 19. november 2010

Det er et af alle tiders største guitar-ikoner, der besøger København, når Paul Gilbert sætter strøm til forstærkeren på Rust den 19. november 2010.

Paul Gilbert, som er fra Illinois i USA, er bedst kendt for sit langvarige samarbejde med Racer X og Mr. Big samt G3-touren fra 2007 med Joe Satriani og John Petrucci. Han har samtidig en lang række soloalbums på sit cv, hvoraf flere er dedikerede hyldestalbums til ex. Jimi Hendrix og Alice Cooper.

At han er en af verdens mest ekvilibristiske guitarister er bl.a. blevet anerkendt i GuitarOne Magazine, hvor han blev stemt ind som nummer 4 på en liste over “Alle tiders Top 10 bedste guitarister”. Han har også opnået en plads i Guitar World’s liste over “Alle tiders 50 hurtigste Guitarister”.

Der er således lagt op til guitarlir i verdensklasse når Paul Gilbert med band indtager Rust til november.

Mere info om koncerten:

Dato/tid: Fredag den 19. november 2010 - Kl. 21.00
Arrangør: ICO Concerts - www.concerts.dk
Sted: Rust - Guldbergsgade 8 - 2200 København N - www.rust.dk
Forsalg: Via www.billetnet.dk - Tlf. 7015 6565.

Hatesphere annoncerer dansk miniturné før afgang til USA

Hatesphere annoncerer dansk miniturné før afgang til USA (Foto: P. Svendsen)

Hatesphere annoncerer dansk miniturné før afgang til USA (Foto: P. Svendsen)

Hatesphere, som i dette øjeblik forbereder sig til en længere nordamerikansk/canadisk turné sammen med Nevermore m.fl., annoncerer nu tre eksklusive danske koncerter den 9. - 11. december 2010, hvor supporten Pilgrimz ved lejlighed vil lufte nyt materiale fra deres kommende album.

Hatesphere kan dog forinden opleves i Ridehuset den 2. september 2010 i forbindelse med Århus Festuge (Present Aarhus). Denne koncert bliver derved dansk debut for den nye frontmand, Esben “Esse” Hansen. Derudover er Mikael Ehlert som bekendt tilbage og svinger bassen som i de gamle dage. Sidst med ikke mindst bliver det også til en velfortjent afstikker til Portugal, hvor bandet skal spille et par koncerter inden det går løs i Danmark. Der er med andre ord lagt i ovnen til et ubehageligt efterår med vold, død og savl!

Hatesphere danske miniturné efteråret 2010:

02. september 2010 - Århus - Ridehuset (Århus Festuge) - Kl. 20.00 - Billet

09. december 2010 - Odense - Kansas City - Kl. 21.00 - Info/Billet - Support: Pilgrimz
10. december 2010 - Århus - Musikcaféen - Kl. 21.00 - Info/Billet - Support: Pilgrimz
11. december 2010 - København - The Rock - Kl. 21.30 - Billet - Support: Pilgrimz

Limp Bizkit koncert rykkes fra KB Hallen til Store Vega

Limp Bizkit giver koncert i Vega søndag den 26. september 2010

Limp Bizkit giver koncert i Vega søndag den 26. september 2010

Koncerten med Limp Bizkit, som, om kort tid, er albumaktuelle med sit 7. studiealbum, rykkes fra KB Hallen til Store Vega. Dette betyder samtidig, at der nu kun er få billetter tilbage i salg, og at man skal være hurtig for at sikre sig en af de sidste billetter.

Med mere end 36 millioner solgte album på verdensplan er Limp Bizkit et af de mest indflydelsesrige rockbands i vor generation. Hele én million eksemplarer af albummet “Chocolate Starfish and Hot Dog Flavored Water” blev solgt på kun en uge, og blev dermed det hurtigst sælgende rockalbum nogensinde. En rekord, som tidligere havde tilhørt Pearl Jam i syv år.

Med et bagkatalog, der bl.a. indeholder numrene “Faith”, “Rollin’”, “My Way”, “My Generation”, “Nookie” og “Behind Blue Eyes” samt det kommende album, har Limp Bizkit uden tvivl nye og gamle tricks i ærmet, når de indtager Store Vega i september.

Mere info om koncerten:

Dato/tid: Søndag den 26. september 2010 - Kl. 20.00
Arrangør: ICO Concerts - www.concerts.dk
Sted: Store Vega - Enghavevej 40 - 1674 København V - Tlf. 3325 7011 - www.vega.dk
Forsalg: Via www.billetnet.dk - Tlf. 7015 6565.

Annihilator giver koncert på The Rock den 28. november 2010

Annihilator giver koncert på The Rock lørdag den 28. november 2010

Annihilator giver koncert på The Rock lørdag den 28. november 2010

Annihilator blev dannet tilbage i 1984 af guitaristen Jeff Waters men ulig en del andre metalband netop fra 80′rne holdt bandet ved og kunne i år se deres 13. og selvbetitlede studiealbum “Annihilator” udgivet.

Siden midten af 80′erne har de været på stribevis turnéer samt spillet alverdens festivaler og har desuden spillet med kæmpe metalnavne som Judas Priest, Pantera og Trivium.

2003 blev Dave Padden rekrutteret til Annihilator og påtog sig dermed rollen som guitarist/frontsanger “a la Hetfield”. Han har været med på bandets sidste 4 albums og har nu slået sit navn fast som en front-mand helt i top.

Bandets har givet metalverdenen en lyd som er en af de klareste og mest smagfulde, en blanding af store metal riffs samt idéen om den perfekte sang. Deres rå power, energi og tekniske skills høres tydeligt både på album samt live, hvilket man altså kan opleve når Annihilator træder op på The Rocks scene 16. oktober 2010.

Mere info om koncerten:

Dato/tid: Lørdag den 28. november 2010 - Kl. 21.00
Arrangør: ICO Concerts - www.concerts.dk
Sted: The Rock - Skindergade 45-47 - 1159 København K - www.the-rock.dk
Forsalg: Via www.billetnet.dk - Tlf. 7015 6565.

Rockstar Taste of Chaos tour kommer til Danmark

Rockstar Taste of Chaos kommer til KB Hallen søndag den 28. november 2010

Rockstar Taste of Chaos kommer til KB Hallen søndag den 28. november 2010

Rockstar Energy Drink Taste of Chaos er klar til at overtage Europa igen til efteråret! Det bliver dermed 6. år med Taste of Chaos, og langt det stærkeste line-up indtil nu! Touren byder på højspændte performances fra multi-platin-sværvægterne Disturbed og Papa Roach sammen med Buckcherry og Halestorm.

Grammy-nominerede Disturbed er et af de største rock-bands i verden! Ikke alene er deres sidste tre album gået lige ind på #1 på den amerikanske Billboard hitliste, de har også solgt over 11 millioner album på verdensplan. Disturbed udgiver den 31. august 2010 deres stærkt ventede femte studiealbum “Asylum”.

Papa Roach har solgt over 10 millioner album på verdensplan og bidraget med kæmpehits som “Last Resort” og “Scars”. Deres seneste album “Time for Annihilation … On the Road and on the Record” udgives ligeledes den 30. august 2010. Pladen kommer til at bestå af en blanding af live- og studie-tracks.

Buckcherry udgav deres femte album “All Night Long” den 2. august 2010. Før de rammer det europæiske fastland, vil de Grammy-nominerede Los Angeles-rockere gå i gang med en landsdækkende turné i USA i september som support for Nickelback og Thru Days Grace.

Det første album fra Halestorm kom i 2009. Bandet spiller også med Disturbed på årets Rockstar Energy Drink Uproar Festival.

Rockstar Taste of Chaos startede som en nordamerikansk turné i 2005, og har siden udviklet sig til den eneste globale rockfestival turné. Siden starten har Rockstar Taste of Chaos ramt over 23 lande og millioner af fans, herunder USA, Canada, Storbritannien, Tyskland, Australien, Japan, New Zealand, Mexico og mange flere.

Mere info om koncerten:

Dato/tid: Søndag den 28. november 2010 - Kl. 18.00
Arrangør: ICO Concerts - www.concerts.dk
Sted: KB Hallen - Peter Bangs Vej 147 - 2000 Frederiksberg - www.kbhallen.dk
Forsalg: Starter 16. august kl. 10.00 via www.billetnet.dk - Tlf. 7015 6565.

Se mere her: www.rockstartasteofchaos.com

Fallen - første single fra Volbeats kommende album er ude!

Fallen - første single fra Volbeats kommende album er ude! (Foto: Andreas Bonding)

Fallen - første single fra Volbeats kommende album er ude! (Foto: Andreas Bonding)

“Fallen” er første single fra den længe ventede fjerde album fra Volbeat og er dedikeret til forsanger Michael Poulsens far. Nummeret vil ikke skuffe fans og nye lyttere kan begynde her. Det er Volbeat, når det er allerbedst: Michael Poulsens markante vokal blandet med et melodiøst guitar-riff, hårde trommer og en tung bas. Nummeret er, ligesom resten af pladen, produceret i Jacob Hansen Studios i Ribe.

Volbeat er nyder stor succes i både ind- og udland. De har hen over sommeren spillet på seks ud af 11 Sonisphere rockfestivaler rundt om i Europa, hvor de bla. spillede sammen med Metallica, Slayer, Megadeth, Alice in Chains og Anthrax.

De blev udvalgt af Malcolm Young og Angus Young til at spille support for AC/DC i Berlin i forsommeren, de skal i aften spille på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg og er om kort tid på vej til USA, hvor de skal spille deres første tour, alene. De har tidligere turneret i USA som support for Metallica, men denne gang er de afsted “som sig selv” og New York, San Francisco, Chicago og Denver melder udsolgt.

Der er 58 jobs i kalenderen dette efterår og heldigvis bliver de danske fans ikke snydt. I Danmark spiller de fire job til november 2010.

“Fallen” har radiopremiere på P3 i dag. Albummet “Beyond Hell/Above Heaven” udkommer 13. september 2010 på EMI Music.

Volbeats Danmarksturné november 2010:

17. november 2010 - Århus - NRGi Arena - Kl. 20.00
18. november 2010 - Aalborg - Gigantium - Kl. 20.00
19. november 2010 - København - Forum Copenhagen - Kl. 20.00
20. november 2010 - Odense - Odense Idrætshal - Kl. 20.00

Support: Entombed og The Kandidate
Forsalg: Via www.Billetlugen.dk - Tlf. 7026 3267 og i Fonabutikker.

Tournéen præsenteres af ICO Concerts i samarbejde med 3rd Tsunami Agency.

Dimmu Borgir koncert i Vega den 11. oktober 2010

Dimmu Borgir giver koncert i Vega mandag den 11. oktober 2010 (Foto: Rudy DeDoncker)

Dimmu Borgir giver koncert i Vega mandag den 11. oktober 2010 (Foto: Rudy DeDoncker)

I kategorien “symfonisk Black Metal” hersker det norske band Dimmu Borgir – navnet betyder “mørke borge” eller “dunkle fæstninger” på old-nordisk og mere end antyder, hvad man kan vente sig hér.

I næsten 17 år har Dimmu Borgir fremstået i forskellige konstellationer, dog altid med Shagrath og Silenoz som herskerne i det dystre metalunivers, om end der imellem er blevet udkæmpet et slag eller to, medlemmerne imellem. Senest har sanger/ bassist ICS Vortex og bassisten Mustis forladt klanen, men det rokker ikke ved kæmpeklippen Dimmu Borgir - den står fast som altid.

Til efteråret udkommer Dimmu Borgirs niende album “Abrahadabra”. Det er næsten tre år, at den sorte metals fans har ventet på nye numre, og det bliver også næsten tre år siden, Dimmu Borgir sidste spillede i Vega.

Mere info om koncerten:

Dato/tid: Mandag den 11. oktober 2010 - Kl. 20.00
Arrangør: Live Nation - www.livenation.dk
Sted: Store Vega - Enghavevej 40 - 1674 København V - Tlf. 3325 7011 - www.vega.dk
Forsalg: Via www.Billetlugen.dk - Tlf. 7026 3267 og i Fonabutikker.

MTV Headbangers Ball Tour 2010

MTV Headbangers Ball Tour 2010

MTV Headbangers Ball Tour 2010

Til september vil landets store metalkaravane, MTV Headbangers Ball Tour, atter køre Danmark i stykker med det største indenfor genren.

Med sidste års massive succes har arrangørerne bag metalturnéen, MTV og 3rd Tsunami Agency, følt det på sin plads at forsøge at matche lineuppen ved at invitere landets måske mest indflydelsesrige metalband Invocator, grænsesøgende og genredefinerende Raunchy samt enfant terrible groove kongerne i The Burning. Et godt genremix, der i bogstavelig forstand skuer både frem, tilbage og ligeud.

Invocator:
I bandets “anden inkarnation”, hvis man kan kalde det det, fejrer Invocator ret beset 10 års jubilæum i år. Det var nemlig i år 2000 at frontmand, guitarist og sanger, Jacob Hansen begyndte at skrive nyt materiale til hvad der senere udmøntede sig i “Through The Flesh To The Soul” albummet fra 2003. Før det – faktisk helt tilbage fra 1987 – var Invocator bandet, der placerede dansk metal musik på det internationale landkort. En ganske særegen blanding af thrash metal, groove og progressive er bandets varemærke. Melodisk approach og utrolige riffs, som aldrig er overgået i dansk metal. Derfor headliner Invocator den 4. udgave af Headbangers Ball Tour i regulær all-star line-up!

Raunchy:
Tingene tog for alvor taget fart for Raunchy med udgivelsen af deres 4. album, “Wasteland Discoteque”, der udkom juni 2008 hvor bandet begik det mest komplekse og kompromisløse materiale til dato. Smagsprøver blev uddelt på Roskilde og Spot Festival for fulde huse og derfor var det med enorm selvtillid at bandet i september 2008 tog på Headbangers Ball Tour. Til september udsender Raunchy omsider opfølgeren og varsler et endnu voldsommere frontalt angreb, både hvad angår det brutale, melodiøse og tekniske aspekt. Af samme grund er det naturligt at bandet bliver Headbangers Ball Tourens første genganger og åbenlyse co-headliner.

The Burning:
Bandet har på kort tid etableret sig som en betragtelig magtfaktor på den danske scene, og har for alvor konsolideret sig med udgivelsen af andet album “Reawakening” i februar 2009. Bandet er vidt og bredt kendt for deres eksplosive, og til tider morsomme, liveshows, som også gav dem prisen for “Årets Liveband” ved Danish Metal Awards i 2008. Vi snakker tonstung, dogmatisk, groovet trash metal med stænk af old school hardcore elementer - ikke ulig en blanding af Pantera, Sepultura og Slayer. The Burning er netop nu i gang med forberedelserne til 3. album og vil derfor helt eksklusivt lufte nyt materiale på Headbangers Ball Tour.

MTV Headbangers Ball Tour 2010:

03. september 2010 - Roskilde - Gimle - Kl. 21.00 - Billet
04. september 2010 - Herning - Fermaten - Kl. 21.00 - Billet
10. september 2010 - Århus - Train - Kl. 20.00 - Billet
11. september 2010 - København - Vega - Kl. 21.00 - Billet
17. september 2010 - Slagelse - Badeanstalten - Kl. 21.00 - Billet
18. september 2010 - Odense - Posten - Kl. 21.00 - Billet
23. september 2010 - Esbjerg - Tobakken - Kl. 20.00 - Billet
24. september 2010 - Aalborg - Studenterhuset - Kl. 21.00 - Billet
25. september 2010 - Kolding - Godset - Kl. 21.00 - Billet