Natklubben i Copenhagen JazzHouse har skiftet navn

Natklubben i Copenhagen JazzHouse har skiftet navn til "JazzHouse Nights". (Foto: Anders Jung)

Natklubben i Copenhagen JazzHouse har skiftet navn til "JazzHouse Nights". (Foto: Anders Jung)

Natklubben i Copenhagen JazzHouse har skiftet navn til “JazzHouse Nights” - eller populært blot “Nights”.

Fredage er natklubbens eksperimenterende lillebror, hvor stilen er mere elektronisk og kantet. Lørdage er kendetegnet ved det mere velkendte og det voksne dansegulv. Begge aftener fyres den af fra Stage - JazzHouse’ store koncertlokale. Og i Lounge - caféen i stueplanet, kæles der for gæsterne med mere afdæmpet musik.

De første uger af 2009 giver et godt billede af profilen for Nights kunstneriske linie. Grundlaget er kendte djs fra København såsom Alvaro & Vinkel, Madazz, Carl Emil, Empethree, Dan M, Skurk, Marlene Garp, Nishita, Røde Henrik, Last Warning!, David Havstein og Gerth Berthelsen.

Egentlige natkoncerter er der også plads til, f.eks.som med DR Karrierekanon-vinderen Birk Storm, der på fredag afholder release party for sit aktuelle album.

Internationale navne vil også lægge vejen forbi. Den London-baserede konge af Dub Step; The Bug alias Kevin Martin underholder således Nights gæster lørdag d. 7. Februar.

Nights er leverandør af natlige oplevelser i spændingsfeltet mellem clubbing, natkoncerter og performance. Entréen er altid 65 kr.

Billetter købes i døren.

Se og hør meget mere på www.jazzhouse.dk

Skriv en Kommentar