Kvinderne overtager scenen på OIM
- Den 17.01.09
- Musikteater

Sira Stampe. I baggrunden Jeanett Albeck og Guy Moscoso (Foto: Kirstine Mengel)
Odense har en vision: At lege er at leve. Denne vision har OIM sat sig for at undersøge og teatret har derfor inviteret fem nye legekammerater til at løse en opgave: skab en musikteaterforestilling om leg…
Fem meget forskellige kvindelige kunstnere med baggrunde der strækker sig fra opera over rock til performancekunsten har taget udfordringen op og skaber netop nu forestillingen SESE Let’s play Something else with someone else i Teaterhuset i Odense.
SESE bliver en kalejdoskopisk forestilling om leg set fra mange vinkler. Humoristisk, underholdende og tankevækkende sendes vores forestillinger om leg gennem et kvindeligt syrebad. F.eks:
Kan man lege sig til vækst? Hvorfor er leg så svær at få ind i hverdagen? Er leg uskyldig eller farlig for samfundsordenen? Hvad sker der hvis mennesker glemmer at lege? Kan kvinder lege og hvad sker der med magt, når der leges?
Fakta om forestillingen:
Produktion: Odense Internationale Musikteater (OIM) - www.oim.dk
Tekst og musik: De kvindelige medvirkende
Instruktion: Anders Nyborg
Medvirkende: Tine K. Skau, Anne Roed Refshauge, Sira Stampe, Jeanett Albeck, Tine Louise Kortermand, Guy Moscoso
Titel: SESE: Let’s play - something else with someone else
Sted: Teaterhuset Rosenhaven - Filosofgangen 19 - 5000 Odense C - Tlf: 6311 7800
Spilleperiode: 30. januar - 21. februar 2009
Billetsalg: Via www.fyensbilletten.dk - Tlf. 7015 6565

Skriv en Kommentar