Kashmir på Grøn Koncert

Kashmir på Grøn Koncert for første gang

Kashmir på Grøn Koncert for første gang

Kashmir er tilbage på live-scenen til sommer, hvor bandet spiller eksklusivt på Grøn Koncert.

Til alle Kashmir-fans rundt omkring i landet er der rigtig gode nyheder: Efter næsten et år uden koncerter er Kashmir tilbage på live-scenen til sommer. Og uventet for de fleste sker det på Grøn Koncert, hvor bandet aldrig har optrådt før. Kashmir kan ikke opleves live andre steder hele sommeren, men til gengæld bliver der mulighed for at opleve bandet i alle otte Grøn Koncert-byer landet rundt.

Theis Petersen, indsamlingschef for Muskelsvindfonden, udtaler:
- Muskelsvindfonden har haft et godt øje til Kashmir i mange år, og det glæder os derfor helt vildt, at vi endelig har fået en officiel sommerflirt med bandet. Kashmir er klart et af Danmarks allerbedste livebands med et stort publikum, og vi glæder os til at bringe blandingen af eftertænksom rock og publikumsfest ud til danskerne landet over i uge 29 og 30.

Kashmir er i øjeblikket i fuld gang med indspilningen af sit 6. album, men har alligevel fundet tid i kalenderen til at drage landet rundt med Grøn Koncert-karavanen til sommer. Kashmir er et af landets mest populære live-bands, men det er første gang, publikum får mulighed for at opleve dem på Grøn Koncert, hvor de kommer til at optræde på Grøn Scene.

Kashmir udtaler:
- Vi er glade for at fÃ¥ lov til at tage del i 2009’s landsdækkende Grønne felttog og ser frem til at give folk en kulturel oplevelse af den nærgÃ¥ende slags. Vi vil opfordre alle publikummer til at medbringe engagement, berøringsvilje og stjernekastere, sÃ¥ vi sammen kan skabe nye minder fra en fantastisk Grøn Koncert.

Efter den historiske succes sidste sommer, hvor over 190.000 publikummer rockede med i otte forskellige koncertbyer, har Grøn Koncert fået vokseværk. I stedet for fire topnavne på Grøn Scene og tre upcoming-navne på P3 Spotscenen som tidligere, satser Muskelsvind-fonden og Tuborg i år for første gang på et stærkt program med syv store acts på to lige store scener, Grøn Scene og P3 Scenen.

For et par uger siden blev L.O.C. offentliggjort som første navn pÃ¥ P3 Scenen sammen med Mc’s Fight Night Tag Team Battle med UFO som kampleder, og i løbet af forÃ¥ret vil det resterende musikprogram blive offentliggjort.

Turnéplan for Grøn Koncert 2009:

16. juli - Esbjerg - Skibhøj - Kl. 13.00
17. juli - Herning - MCH Messecenter Herning - Kl. 13.00
18. juli - Ã…rhus - Vestereng - Kl. 13.00
19. juli - Aalborg - Hvorup kirkevej - Kl. 13.00
23. juli - Kolding - Hylkedalvej, Seest - Kl. 13.00
24. juli - Odense - Dyrskuepladsen - Kl. 13.00
25. juli - Næstved - Holsted Nord - Kl. 13.00
26. juli - København - Valbyparken - Kl. 13.00

Forsalg: Via www.billetnet.dk - Tlf. 7015 6565.
Yderligere information: Se arrangørens hjemmeside: www.groenkoncert.dk

Se også:
www.kashmir.dk
www.myspace.com/kashmiryeah

Skriv en Kommentar