Foreningen Roskilde Festival støtter børnene
- Den 18.02.10
- Festivaler, Musik

Foreningen Roskilde Festival støtter børnene
Foreningen Roskilde Festival donerer fortsat midler fra overskuddet efter Roskilde Festival 2009. I denne omgang er der doneret til en række initiativer for børn og unge.
“Vi har gennem Ã¥rene doneret til mange organisationer, der laver hjælpearbejde for børn og unge, og som vitterlig har brug for ekstra midler. Vi er altid glade for at kunne bidrage til initiativer, der virkelig gør en forskel i stort og smÃ¥t, som disse donationsmodtagere ogsÃ¥ gør,” siger Dan Hacke, formand for Foreningen Roskilde Festival.
Nedenstående projekter modtager donationskroner af foreningen som led i foreningens formålsparagraf:
- Musikskoledage i Tivoli bevilges 15.000 kr. til afholdelse af “Musikskoledage” i Tivoli i juni 2010.
- Roskilde Børnemusikfestival bevilges 15.000 kr. til afholdelse af børnemusikfestival for SFO-børn i Roskilde.
- Foreningen Familier med kræftramte børn bevilges 20.000 kr. i støtte til en Tivoli-tur for kræftramte børn og deres familier under betingelser, som børnene kan tåle.
- Værestedet Café K bevilges 40.000 kr. i støtte til drift af værestedet, der er en åben klub for unge mellem 13 og 19 år.
Organisationer med velgørende og/eller almennyttige projekter, som stemmer overens med Foreningen Roskilde Festivals formålsparagraf, kan fortsat søge støtte. Næste deadline er 15. maj.
Alt overskud doneres
Alt økonomisk overskud fra Roskilde Festival udloddes til velgørende formål via Foreningen Roskilde Festival.
Foreningen Roskilde Festivals bestyrelse består af seks medlemmer, som vælges på den årlige generalforsamling. Alle, der har arbejdet ulønnet for Roskilde Festival i minimum 24 timer det foregående år, kan blive medlem af foreningen, deltage på generalforsamlingen og stille op til bestyrelsen.

Skriv en Kommentar