Farvel til Radiohusets Koncertsal

DR SymfoniOrkestret forlader Radiohusets - nu Konservatoriets - Koncertsal
(Foto: Per Morten Abrahamsen)
Det bliver markeret med et en hel række afskedskoncerter, torsdag 27., fredag 28. og lørdag 29. november kl. 20. På prgrammet står Mahlers Das Lied von der Erde og Haydns Afskedssymfoni med DR SymfoniOrkestret og chefdirigent Thomas Dausgaard.
Symbolsk og spektakulært farvel
Mahlers Lied von der Erde med Anna Larsson og Robert Dean Smith som solister kredser om døden - men med fokus på dødens modsætning - genopstandelsen og livet. På den måde symboliserer værket det endegyldige farvel samt det forventningsfulde goddag i Koncerthuset i januar 2009.
Haydns Afskedssymfoni behandler afskeden langt mere konkret, idet den er skrevet som en happening til fyrst Esterházy om at forlade sommerresidencen, sÃ¥ musikerne kunne komme hjem til deres koner i byen. SÃ¥ledes forlader musikerne scenen en for en … og sÃ¥ kan vi for øvrigt møde dem igen til koncert i DR Byen.
Farvel med børn
DR SymfoniOrkestret vender dog for en kort stund tilbage til Musikkonservatoriets Koncertsal søndag 7. december, hvor de traditionen tro siger god jul til hele Danmark med Sigurd. Disse koncerter optages og sendes på DR1 1. Juledag kl. 19 og 2. Juledag kl 9.
Korenes farvel
DRs kor siger også farvel til en lang tradition. DR PigeKoret har i mange år haft stor succes med deres julekoncerter. I år løber de af stabelen lørdag og søndag 13. og 14. december kl. 15.
DR VokalEnsemblet bliver de aller-allersidste, der takker af, når de er værter ved Lørdagskoncerten 20. december, hvor der står ny og gammel julemusik på programmet.
Billetterne kan købes via www.billetnet.dk, på www.dr.dk/koncerthuset eller i DR Butikken, 3520 6262.

Skriv en Kommentar