Ekstrakoncert med Patti Smith i Gasværket

Patti Smith: Dream of Life af Steven Sebring

Patti Smith: Dream of Life af Steven Sebring

Billetterne til den absolut eksklusive solo-intimkoncert, poesi og filmforevisning med proto-punklegenden Patti Smith, lørdag d. 15. november i Gasværket under CPH:DOX festivalen blev bogstavelig talt revet væk!

Grundet denne enorme publikumsinteresse, er det lykkedes for arrangørerne Gasværket, artFREQ. og CPH:DOX, at overbevise Patti Smith og filminstruktør Steven Sebring om nødvendigheden af endnu en forestilling på Gasværket i København.

Gasværket, artFREQ og CPH:DOX kan derfor stolt annoncere salget til matiné og ekstraforestillingen dagen efter, nemlig søndag d. 16. november kl. 16.00.

Patti Smiths to performances på Gasværket, er hendes første solo optrædener i Danmark nogensinde, og præsenteres helt udenfor ordinær turnévirksomhed – altså ikke i Los Angeles, Berlin eller Sao Paolo - men København only, og absolut eksklusivt!!

Disse to forestillinger, er de første af en fortløbende række, af kunstneriske begivenheder under konceptet Tværsnit som realiseres i et samarbejde mellem: Gasværket, artFREQ. og dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.

Tværsnit er netop tværgående kunstneriske begivenheder, hvor eksempelvis musik, film, teater og poesi, realiseres under ét – altså helt nye medierum.

Som en integreret del af Patti Smiths performance og optræden både d. 15. og 16. november inkluderer arrangementet en nordeuropæisk forpremiere på portrætfilmen ”Patti Smith: Dream of Life”, som introduceres af ingen ringere end instruktøren Steven Sebring personligt!

Mere info om koncerten:

Dato/tid: Lørdag 15. november - Kl. 21.00 og Søndag 16. november - Kl. 16.00
Arrangør: Gasværket, artFREQ, CPH:DOX
Sted: Gasværket - Nyborggade 17 - 2100 København Ø - www.gasvaerket.dk
Forsalg: Gasværkets billetkontor 39 27 71 77 samt www.BILLETnet.dk - Tlf. 7015 6565.

Se også:
www.pattismith.net
www.myspace.com/artfreq
www.cphdox.dk

Skriv en Kommentar