DR UngdomsEnsemblet spiller filmmusik i Koncerthuset

DR UngdomsEnsemblet (Foto: Agnete Schlichtkrull)
Fredag den 6. november 2009 kan man opleve DR UngdomsEnsemblet i en ny rolle i Koncerthuset, nÃ¥r de spiller live til verdenspremieren af Max Kestners nye dokumentar “Drømme i København” i anledning af CPH:DOX.
Verdenspremieren er også åbningsgalla i anledning af CPH:DOX, Københavns internationale dokumentarfilm-festival, der løber af stabelen for syvende år i træk. Samtidig er det en enestående mulighed for at opleve film med live musik - en genre der helt ufortjent er gået i glemmebogen!
DR UngdomsEnsemblet
DR UngdomsEnsemblet består af 25 af landets mest talentfulde unge strygere. Musikalsk spænder ensemblet bredt - fra barok, klassik og de obligatoriske strygerserenader til nyopførelser af bl.a. Ib Nørholm og Per Nørgård. De inspirerer unge musikere landet over og når rundt i hele Danmark med klassiske koncerter og samarbejdsprojekter, der rækker ud over de traditionelle genregrænser. Men uanset genren er ambitionerne kompromisløse - hver eneste koncert skal ud over rampen.
Max Kestner og Jóhann Jóhannsson
Den danske instruktør, Max Kestner, har gennem de sidste Ã¥r været en markant skikkelse pÃ¥ bÃ¥de den danske og internationale dokumentarscene. Hans gennembrud fra 2004, Nede pÃ¥ jorden, modtog en lang række priser og vandt anerkendelse pÃ¥ filmfestivaler verden over, og hans senere arbejde tæller titler som den personlige Danmarksfilm “Verden i Danmark” fra 2007.
Musikken til filmen er skrevet af den islandske komponist og producer Jóhann Jóhannsson. Jóhannsson har skrevet musik til en lang række teaterstykker, spillefilm og dokumentarer, og 6. november er der sÃ¥ mulighed for at opleve DR UngdomsEnsemblet fremføre hans musik til “Drømme i København” i helt unikke omgivelser.
Fakta om koncerten:
Titel: Drømme i København
Dato/tid: Fredag den 6. november 2009 - Kl. 21.00
Sted: Koncerthuset - Koncertsalen - Emil Holms Kanal 20 - 0999 København C - www.dr.dk/koncerthuset
Billetsalg: Via www.dr.dk/koncerthuset samt www.BILLETnet.dk - Tlf. 7015 6565

Skriv en Kommentar