Dansk diva møder italiensk La Scala-tenor i Herning
- Den 31.08.08
- Klassisk Musik, Koncerter, Musik

Den danske sopran Gitte-Maria Sjöberg synger arier og duetter med italiensk La Scala-tenor i MCH Herning Kongrescenter.
Publikum kan blandt andet glæde sig til at høre arier og duetter fra to af de største operakomponister, Guiseppe Verdi og Giacomo Puccini. Ind imellem vil Orkester Midtvest spille uddrag fra en række af de mest kendte operaer, der er skrevet gennem tiden.
På scenen i MCH Herning Kongrescenter står Danmarks førende diva, sopran Gitta-Maria Sjöberg. Hun er oprindeligt uddannet på Operaakademiet og debuterede som Mimi i La Boheme på Det Kgl. Teater. Ved åbningen af det nye operahus i København sang hun Aida sammen med Roberto Alagna – og netop det italienske repertoire har altid været en af hendes helt store styrker. Det store sangformat har ført Gitte-Maria Sjöberg verden rundt, og hun har modtaget adskillige priser, bl.a. er hun hædret som ridder af Dannebrog 1. grad.
Overfor hende stÃ¥r den italienske tenor Gian-Luca Pasolini, der i 2007 debuterede pÃ¥ La Scala i Milano, hvor han sang i Shostakovich’s The Lady from Minsk. Siden har han været fast tilknyttet det verdensberømte operahus. Til Opera Galla Koncert i Herning er det første gang, Gian-Luca Pasolini optræder med orkester i Danmark.
I koncerten bliver det anerkendte Orkester MidtVest fra Holstebro ledet af dirigent Flemming Vistisen, der til daglig er kunstnerisk leder af Ringkjøbing Amts Symfoniorkester.
Dirigent: Flemming Vistisen
Medvirkende: Orkester Midtvest med Gitta-Maria Sjöberg (sopran) og Gian-Luca Pasolini (tenor)
Arrangør: MCH Herning Kongrescenter
Sted: MCH Messecenter Herning Kongrescenter - Østergade 37 - 7400 Herning - www.mch.dk
Dato: Fredag den 26. september 2008 - Kl. 19.30
Billetter: Kr. 200,-
Billetbestilling: www.BILLETnet - 7015 6565

Skriv en Kommentar