Ash Plant: Irsk folkemusik på Bartof Café den 7. marts
- Den 26.02.09
- Folkemusik, Koncerter, Musik

Irsk folkemusik med Ash Plant på Bartof Café
Ash Plant blev dannet i 1982 og de mange Ã¥rs “træning” og turneren har bragt dem helt i toppen af eliten indenfor irsk musik. Her snakker vi ikke kun dansk elite, men selv i den irske musiks hjemland er Ash Plant synonym med irsk musik af høj kvalitet. De spiller og synger som var de alle fuldblods irere, selvom kun to af de fem medlemmer i gruppen rent faktisk kommer fra den grønne ø. De øvrige har dog dyrket den irske musik siden deres ungdoms vÃ¥r og det er ikke til at høre at de ikke er ægte irere.
Det er tydeligt at høre at når Ash Plant går på scenen er det ikke blot for at få overstået et job, for de elsker simpelthen at optræde og spille deres musik. Selvom de spiller fra hjertet er de samtidig et topprofessionelt band der spiller så tæt sammen at alle, selv ikke-kendere af irsk musik, kan høre at det er noget ganske specielt Ash Plant præsterer.
Hvad enten Ash Plant spiller på en lille intim pub eller på en stor festivalscene er publikum altid garanteret en stor oplevelse, så publikum kan glæde sig til et par fantastiske koncerter på Bartof Café.
Ash Plant består af:
Peter Sørensen - Fiddle
Seamus Cahill - Sang og Guitar
Henrik B. Andersen - Fløjte
Joakim Friis-Holm - Irsk harpe og bouzouki
Martin O’ Hare - Bodhrán og bones
Mere info om koncerten:
Dato/tid: Lørdag den 7. marts 2009 - Kl. 21.00
Sted: Bartof Café - Ndr. Fasanvej 46 - 2000 Frederiksberg - Tlf. 3886 9067 - www.bartofcafe.dk
Se også:
www.ashplant.dk

Skriv en Kommentar