9. Nordiske Pianistkonkurrence skydes i gang på Nyborg Slot
- Den 15.06.10
- Klassisk Musik, Konkurrencer og Awards, Musik

9. Nordiske Pianistkonkurrence skydes i gang på Nyborg Slot
Unge pianister fra hele Norden har tilmeldt sig den traditionsrige konkurrence, der er ret enestående i Norden. Der findes kun to andre tilsvarende konkurrencer og ingen udelukkende for pianister! Flere af de store talenter har gennem tiden etableret sig som prominente navne inden for musikverdenen.
Man skal være under 30 år for at deltage, og de unge talenter kæmper om en førstepræmie på 75.000 kr. Konkurrencen skydes i gang med en koncert søndag aften. Hele ugen vil der dystes foran det kvalitetsbevidste dommerpanel.
Konkurrencen afholdes kun hvert tredje år og er en del af de fantastiske koncerter man hvert år kan opleve på Nyborg Slot takket været Nyborg Slotskoncerter. I år får slottet således bl.a. besøg af multikunstneren, forfatteren og musikeren Martin Hall, der inviterer til en poetisk salonkoncert til august. Koncerterne er blot en af mange spændende aktiviteter på Nyborg Slot hen over sommeren.
Det er gratis at overvære konkurrencen, der starter kl. 17.00 i hverdagene. Man kan se deltagerne øve i løbet af dagen i riddersalen i museets åbningstid. Der betales normal entré til slottet. Øvesessionerne starter hver hele time fra kl. 10.00. For yderligere info se www.nyborgslotskoncerter.dk.
Konkurrencen er støttet af Nyborg Kommune, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat.
Finalen optages af Danmarks Radio og sendes på P2 27. juni 2010 kl. 19.00 og efterfølgende på www.dr.dk/p2koncerten
Fakta om arrangementet:
Titel: Nordisk pianistkonkurrence
Periode: 20. - 26. juni 2010
Sted: Nyborg Slot - Riddersalen - Slotsgade 34 - 5800 Nyborg - Tlf. 6531 0207
Billetpriser og anden information: Se museets hjemmeside - www.ostfynsmuseer.dk

Skriv en Kommentar