European Jazz Orchestra giver to danske koncerter
- Den 31.03.09
- Jazz, Koncerter, Musik
- Ingen Kommentare

European Jazz Orchestra giver to danske koncerter
Lørdag den 18. april lander 21 musikere fra hele Europa i Kastrup Lufthavn, hvor de mødes med den rumænskfødte jazzlegende Peter Herbolzheimer. Han skal musikalsk lede dem i tre uger.
Om aftenen “lander” orkestret i Brande, hvor prøverne pÃ¥ RemisenBrande starter.
Onsdag den 22. april kl. 19.00 inviterer arrangørerne Birgit Vinge fra foreningen Kulturremisen samt Erik Moseholm til generalprøve i RemisenBrande. Dagen efter - torsdag den 23. april kl. 20.00 - er der premierekoncert på Fermaten i Herning.
Begge aftener kan publikum opleve European Jazz Orchestra som spiller latinamerikansk og balkansprudlende big band musik samt suveræne jazzstandards. Foran European Jazz Orchestra står big band legenden Peter Herbolzheimer, født og opvokset i Rumænien.
Med Tyskland som base har han beriget jazzen med sprudlende musik bl.a. med orkestret Rythmn Combination & Brass, stiftet i 1969. Her flyttede han grænser med bl.a. de danske ikoner NHØP (Niels-Henning Ørsted Pedersen), Mads Vinding, Bo Stief, Alex Riel, Allan Botschinsky, Palle Mikkelborg, Niels Tuxen, Gitte Henning og Sanne Salamonsen. Han har samtidig arbejdet med bl.a. Stan Getz, Al Jarreau, Herbie Hancock, Chaka Khan og Dianne Reeves. Senere, som leder af det tyske nationale ungdomsjazzorkester BuJazzO, har han haft stor indflydelse på de fleste nulevende tyske musikere. Samtidig har han været inviteret til at komponere for næsten alle radio big bands i Europa.
European Jazz Orchestra består i år af et 21-mands stort professionelt big band, heriblandt fire kvinder på vokaler, bas og trommer. Alle er headhuntet af EBU´s jazzproducere i Europa og Nordamerika.
Desuden varmes der op med The Trainee Band, sammensat af helt unge musikskoleelever fra Danmark, som efter fem dages workshop med bassisten Bo Stief åbner koncerten.
I RemisenBrande kan man yderlige opleve Hof Big Band som spiller god svingende jazzmusik.
Derefter går turen ned gennem Europa hvor sidste koncert spilles i Radio Romanias koncertsal i Bucharest den 7. Maj. Koncerten optages og udsendes via satelit til millioner af radiolyttere verden over.
Mere info om koncerterne:
22. april - Brande - RemisenBrande - Kl. 19.00 - Billet tlf. 9718 0909
23. april - Herning - Fermaten - Kl. 20.00 - Billet
Se også:
www.swinging-europe.dk
www.hofbigband









