SPOT Festivalen’s program pÃ¥ plads

Ane Brun - kigger forbi SPOT som del af den internationale karriere.SPOT Festivalen 2008’s navne er på plads. Mens der stadig arbejdes på masser af detaljer, er de ialt 115 musikalske programpunkter skrevet i kalenderen til et program, der er vel er så alsidigt som nogensinde. Og med masser af SPOT-debutanter. Døm selv ved at se i band-sektionen.

De senest tilføjede navne hører til i den mere kendte skuffe: norske Ane Brun danske Carpark North – samt Thomas Buttenschøn og Blue Foundation.

Ane Brun afviklede så sent som i går, tirsdag succesfuld koncert på VoxHall i Århus – den norske sanger har en flot international karriere kørende, og Brun bliver del af SPOTs store singersongwriter-program, hvor det er meningen, at hun skal dele slot med svenske Nina Kienert.

Når SPOT holder åbningsaften torsdag 5. juni bliver det én stor international smeltedigel med musik fra nord, syd, øst og vest – og tværgående dansk/internationale samarbejdsprojekter, som er sat specielt sammen til lejligheden.

Alle koncerter på åbningsaftenen foregår i Musikhuset Aarhus – på fire scener – med undtagelse af Vincent Van Go Go og Corpos Percussivos, der spiller sammen på Train.

Dette års SPOT Festival afvikles 5.-7. juni 2008

Læs mere:
SPOT Festivalens hjemmeside
Spot Festival Bandliste

Dansk pop-jazz i verdensklasse

Dansk pop-jazz i verdensklasseI løbet af de seneste ti år har Alberte Winding arbejdet sammen med jazzmusikeren Benjamin Koppel, som også er kendt for sit samarbejde med Moonjam, Marie Carmen Koppel m.fl. Men Alberte havde egentlig ikke troet, at hun skulle blive ved med at lave musik; faktisk besluttede hun for en del år siden, at hun ville hellige sig sin forfatterkarriere. Alligevel myldrede danske og engelske sangtekster frem, som Benjamin opfordrede hende til at få sat musik til. Det er nu blevet til det stemningsfulde og meget vedkommende album Frostmorgen.

Frostmorgen består af 15 pop-jazzede numre, som Benjamin har produceret og arrangeret, og udover Albertes egne tekster optræder også digtet »Frostmorgen« af Poul Henningsens datter, Eva Henningsen, samt en dansk version af Shelby Lynne-nummeret »I Can’t Wait« med titlen »Venter på en dag«.

Frostmorgen er en plade med fine ballader, melankolske melodier, overvejelser omkring kærlighedens mysterier og store og små eksistentielle spørgsmål. Og så er det en plade, som på mange måder afspejler, at Alberte har flyttet sig fra det image, som mange forbinder hende og hendes musik med – nemlig dansksproget lettilgængelig pop.

Her er noget helt andet på spil: En følsomhed og modenhed, som sammen med Albertes nuancerede vokalarbejde og det behagelige klangunivers, som Benjamin har arrangeret, gør Frostmorgen til helt unik plade, som er kendetegnet af en virkelig lækker lyd; det skyldes i høj grad også de akkompagnerende musikere, som er hentet fra cremen af den danske jazzscene.

Medvirkende
Alberte Winding: sang
Benjamin Koppel: saxofon, flygel, keys, percussion, klokkespil, kor mm.
Heine Hansen: wurlitzer
Thommy Andersson: kontrabas
Anders Koppel: hammondorgel
David Kampmann: dobro
Jan Rørdam: akustisk guitar, ukulele
Rune H. Olesen: percussion
Jesper Mechlenburg: trommer

Lyt og læs mere:
www.myspace.com/cowbellmusic
www.myspace.com/albertewinding

Steve Winwood gør comeback med Eric Clapton

Næsten 40 år efter eventyret i supergruppen Blind Faith mødes de to superstjerner igen - både på scenen og på et suverænt nyt album fra Steve Winwood med titlen Nine Lives.

“Han var vist kun femten dengang, men nÃ¥r han sang, og man lukkede øjnene, kunne man sværge pÃ¥, at det var Ray Charles. Musikalsk var han som en gammel mand i en drengekrop.”

Beskrivelsen af den usædvanlige sanger er signeret Eric Clapton, der i sin bog “En selvbiografi” (Gyldendal, 2007) afslører, at han gerne ville have haft teenageren Steve Winwood med som fjerdemand i Cream. Men dér trak kollegerne Jack Bruce og Ginger Baker grænsen. MÃ¥ske kunne de ikke lide hans stemme? Eller ogsÃ¥ var de bare bange for hans tilstedeværelse?

For Steve Winwood var en usædvanlig sanger og tangentspiller. Et naturtalent. Blot 15 år gammel blev han i 1964 medlem af Spencer Davis Group, der scorede flere store hits i midt-1960´erne. Den unge sanger stjal al opmærksomhed, og publikum elskede ham. Clapton havde naturligvis luret den, og selv om han ikke fik Winwood med i Cream, ventede han bare til næste gang, han dannede et band, og det var Blind Faith i 1969.

Så ved siden af guitaristen Eric Clapton, bassisten Rick Grech og trommeslageren Ginger Baker fandt Steve Winwood sin naturlige plads som sanger og tangentspiller i en af historiens første supergrupper. På godt og ondt, for Blind Faith fandt aldrig sin egen identitet i krydsfeltet mellem rock og blues, og gruppen fik kun en kort levetid.

Samarbejdet mellem “den store, sorte stemme” Steve Winwood og guitarguden Eric Clapton, som mange havde set frem til, var sÃ¥ledes allerede forbi, før det for alvor kom i gang. Men nu - smÃ¥ 40 Ã¥r og mange store musikalske oplevelser senere - finder de to musikere sammen igen omkring tre store koncerter pÃ¥ Madison Square Garden i New York den 25., 26. og 28. februar 2008.

Koncerterne kan ses som en optakt til Steve Winwoods nye album Nine Lives, hvor Eric Clapton er en af musikerne. Han lægger sin karakteristiske guitar på albummets singleforløber Dirty City.

Nine Lives er Steve Winwoods første album i fem år, og det markerer starten på et nyt samarbejde med Columbia Records. Det er hans niende album i eget navn, og inden da udgav han en stribe succesrige plader som medlem af Spencer Davis Group og i spidsen for gruppen Traffic.

Læs mere:
www.stevewinwood.com
www.myspace.com/165744497

Danmarks største festival for ny dansk musik udvider

Den 5. Juni 2008 skydes Danmarks største festival for ny dansk musik i gang i Den Brune Kødby i København. Vesterbro Festival udvider i 2008 bliver dermed en tredages musikfestival. Vesterbro Festival finder sted den 5., 6. og 7. juni 2008.

The Broken Beats (Foto: Jonas Jakobsen)

Festivalen tyvstarter dog allerede den 1. maj, hvor der vil være koncerter hver uge frem til selve festivalen åbner.

Den 1. maj 2008, kl. 20.00 er der koncerter med blandt andre The Benefits og The Foreign Resort. De efterfølgende koncerter finder sted den 2., 9., 22. og 27. maj 2008 på Nørrebro, Blågårdens, Vigerslev, Valby, Rodosvejs og Ørnevejs Biblioteker med musik inden for forskellige genre.

Selve Vesterbro Festival finder sted 5.-7.juni 2008. Programmet for årets Vesterbro festival bliver offentliggjort på torsdag d.1.maj.

For sjette år i træk afholdes Vesterbro Festival i Den Brune Kødby i København. I løbet af Vesterbro Festivals korte levetid er festivalen vokset sig til Danmarks ubetinget største festival for ny dansk musik og er med sine 25.000-30.000 publikummer blevet én af Danmarks største festivaler.

I løbet af de 6 år, hvor Vesterbro Festival har eksisteret, har festivalen oplevet en meget stor interesse fra bands og orkestre. Sidste år modtog Vesterbro Festival et rekordstort antal bandhenvendelser, og festivalen måtte takke nej til et tilsvarende rekordstort antal bands.

Det har Vesterbro Festival taget konsekvensen og udvider festivalen med én ekstra festivaldag, og Vesterbro Festival vokser dermed fra to til tre programsatte festivaldage.

Den store interesse for Vestebro Festival er bevis på, at der for alvor er gang i det rytmiske vækstlag og i den nye danske musik. For Vesterbro Festival har spørgsmålet imidlertid været, om festivalen skulle indsnævre det kvalitetsmæssige og kunstneriske krav for deltagelse på festivalen i overensstemmelse koncertkapaciteten eller om festivalen i stedet skulle tage konsekvensen og udvide festivalen.

Læs mere:
www.vesterbrofestival.dk

Wili Jønsson får årets Ken Gudman Pris

Wili Jønsson får årets Ken Gudman Pris (foto: Peter Fröhlich og Christoffer Askman)Dansk rock ville ikke have været det samme uden ham. Bassisten Wili Jønsson var med til at bringe Gasolin til tops og har lige siden været særdeles aktiv med navne som Sort Sol, Sanne Salomonsen, Peter Belli og Allan Olsen. Til oktober modtager han Ken Gudman Prisen 2008.

Da ideen om et dansk rockmuseum første gang blev lanceret i 2001, dristede Wili Jønsson sig til at sige, at han sådan set ikke var klar til at blive sat på museum. Han var nemlig ude at spille konstant og mente bestemt ikke at have passeret pensionsgrænsen - eller grænsen, hvor mand bliver til myte.

På den anden side ville et museum for dansk rock være dybt utroværdigt, hvis ikke netop Wili Jønsson skulle være en del af det. Alene af den grund, at han var bassist i Danmarks mest berømte rockband, Gasolin. Men også fordi han siden de gyldne Gas-dage har været en aktiv del af den danske rockscene og stadig er det. Han har gennem tiden spillet med blandt andre Peter Belli, Sort Sol, Sanne Salomonsen, Frede Fup, TYG, Swing Jørgen, Troels Trier, Krølle Erik, Peter Sommer og Allan Olsen.

Wili Jønsson lever til fulde op til de musikalske dyder, Ken Gudman Fonden lægger til grund for valget af prismodtager. Han er en musikalsk håndværker med stor integritet og personlighed.

Ken Gudman Prisen har status som en af dansk rocks store og væsentlige priser. Opbakningen fra alle hjørner af det danske musikermiljø er overvældende og fantastisk positiv. Publikum har denne aften en enestående mulighed for at møde dansk rock i en helt særlig atmosfære med masser af overraskelser og et overdådigt program.

Den første modtager af Ken Gudman Prisen var guitaristen Aske Jacoby i 2004. Blandt de musikalske indslag ved prisfesten var Sanne Salomonsen, Thomas Helmig, Randi Laubek, Niels Skousen, Lars H.U.G. og en lang række øvrige kunstnere.

I 2005 fik guitaristen Per Chr. Frost prisen og havde blandt andet inviteret Gnags, Poul Krebs, Sanne Salomonsen, Lis Sørensen og Henning Stærk med på scenen.

I 2006 var bassisten Moussa Diallo prismodtager, og han blev hyldet musikalsk af blandt andre Savage Rose, Anne Linnets Marquis de Sade, Palle Mikkelborg, Mikkel Nordsø samt et stærkt hold af musikere fra Mali.

Trommeslageren og multimusikeren Laust Sonne fik prisen i 2007 på en festaften i et totalt udsolgt Amager Bio, hvor prismodtageren var på scenen sammen med blandt andre Sebastian, Tim Christensen, Bugpowder, Dear og D-A-D.

Prisfesten i år finder sted 5. oktober 2008 i Amager Bio. Mere info om program kommer senere!!

Billetter er tilgængelige på Billetnet
Tlf 70 15 65 65, samt alle posthuse
éntré 200, DK- offentlig adgang

Dansk band på tour med Metallica

Mnemic varmer op for Metallica igenMnemic fra Aalborg skal pÃ¥ tour med Metallica pÃ¥ deres “European Summer Tour 2008″.

Metallicas koncerter på Slaski Stadium i Chorzow, Polen (28. maj 2008) og Slavia Stadium i Prag, Tjekkiet (3. juni 2008) får således endnu et dansk islæt.

Det er ikke første gang at Mnemic får denne ære, de varmede også op for Metallica i Århus sidste år. Og den opgave varetog de åbenbart så overbevisende, at Metallica nu har bedt gruppen varme op for dem igen.

“Vi er super glade og meget beærede over at skulle optræde med mastodonten Metallica igen i Ã¥r”, udtaler Mnemic pÃ¥ deres hjemmeside.

Læs mere på: www.mnemic.com - www.metallica.com

Ã…rets Reumert vindere og priser 2008

Årets Reumert vindere og priser 2008Ved et festligt og farverigt arrangement blev årets Reumert priser delt ud på det Kongelige Teaters gamle scene. Værten dette år Jonatan Spang sørgede for en afslappet og for situationen uformel stemning, da han i sin indledning blandt andet drev gæk med kronprinsparret.

Kirsten Olesen blev hædret da hun modtog Bikubens Hæderspris for sin lange og formidable karriere som skuespiller. Da Bikubenfondens direktør, Michael Metz Mørch, overrakte Kirsten Olesen prisen, var det blandt andet med ordene:

“Du kan det hele. Fra de højeste tinder til de dybeste dale, fra det nervøst kamplystne og modige til det urkomiske. Fra de gamle grækere til de yngre amerikanere. Fra den snusfornuftige Agnes til den hadefulde, sørgende mor i Lorcas Blodbryllup.”

En anden af aftenens store vindere var Nicolas Bro, der for andet år i træk gik med prisen for årets mandlige hovedrolle.

Se alle vinderne af Ã…rets Reumert 2008 herunder:

Ã…rets Forestilling:
• “Et drømmespil”, Betty Nansen Teatret

Ã…rets Mandlige Hovedrolle:
• Nicolas Bro, “Hamlet”, Det Kongelige Teater

Ã…rets Kvindelige Hovedrolle:
• Sofie GrÃ¥bøl, “Et drømmespil”, Betty Nansen Teatret

Ã…rets Mandlige Birolle:
• Kurt Dreyer, “Heksejagt” og “12 møder med et vidunderbarn”, Odense Teater

Ã…rets Kvindelige Birolle:
• Louise Fribo, “Hoffmanns eventyr”, Det Kongelige Teater

Ã…rets Danser:
• Gudrun Bojesen, “Silk and Knife”, Det Kongelige Teater

Årets Instruktør:
• Klaus Hoffmeyer, “12 møder med et vidunderbarn”, Odense Teater

Ã…rets Scenograf:
• Maja Ravn og Fabián Carvallo, “Et drømmespil”, Betty Nansen Teatret

Ã…rets Dramatiker:
• Claus Flygare, Kari Vidø og Lars Kjeldgaard, “Fobiskolen”, Mammutteatret

Årets Børneteaterforestilling:
• “Gidsel – en historie i virkeligheden”, Holbæk Teater

Ã…rets Opera:
• “Poppeas Kroning”, Det Kongelige Teater

Ã…rets Musikteater/show:
• “Chicago”, Det Ny Teater

Ã…rets Danseforestilling:
• “Silk and Knife”, Det Kongelige Teater

Ã…rets Store, lille Forestilling:
• “Flammens Muse”, Kaleidoskop

Reumerts Talentpris 2008:
• Alexander Stæger
• Birgitte Hjort Sørensen
• Heinrich Christensen
• Jesper Riefensthal
• Julie Riis
• Katrine Høj Andersen
• Kitt Maiken Mortensen
• Patricia Schumann
• Rolf Hansen
• Trine Bastrup Møller

Læs også:
Kirsten Olesen hædret med speciel Reumert (Politiken)
Prisregn på teatret (Berlingske)

Phil Collins slukker og lukker

I et ganske almindeligt interview med den britiske avis The Times, bemærker Phil Collins henkastet, en tredjedel inde i samtalen, at han for øvrigt går på pension.

Phil Collins slukker og lukker

Denne gang ser det ud til at han mener det. Med mere end 100 millioner solgte albums i hans karriere og efter at have været på turne med Genesis sidste år, siger han til The Times at han er færdig med at turnerer for altid, og der er ingen nye albums i støbeskeen fra ham!
“Jeg vil fortsætte med at skrive og komponere, men det er kun fordi jeg ikke ved hvordan jeg skal stoppe”, udtaler han til The Times

Til Times journalistens store overraskelse virker Phil Collins mere ophidset over hans samling af klenodier fra slaget ved Alamo, end musik.
“Det er ikke sÃ¥ usædvanligt for en mand pÃ¥ min alder der læste Davy Crockett i mine unge dage”, siger Collins.

At Phil Collins for altid vil stå som en legende i musikbranchen kan der ikke være nogen tvivl om. Mange af Collins fans havde sikkert håbet på et enkelt eller to albums mere fra hans side, men nu er det altså definitivt slut.

Læs også:
Phil Collins casually serves notice of his retirement (Times Online)
Phil Collins stopper karrieren (Politiken)

Fyr Den Af! Fed rock for folket

Fyr Den Af! Fed rock for folketDer er snart ikke en by i kongeriget der ikke har en festival. Det er således også blevet Struers tur til at barsle et nyt festival projekt.

I en tid hvor de fleste har et fjernt forhold og kun svage minder om arbejderkampen, er den internationale arbejderdag den 1. maj i mange byer ændret til en festdag. Nu er Struer ogsÃ¥ klar til at “Fyre Den Af” den 1. maj. Folkets Hus i Struer danner sÃ¥ledes rammerne om sæsonens første festival.

Med navnet “Fyr Den Af - Fed rock for folket” er der lagt op til noget af en fest og det er faktisk lykkedes dem at fÃ¥ et rigtig godt program skruet sammen, med navne som Pink Floyd Project, Figurines, Caroline, Just, Frost og Den Danske Mafia bliver det helt sikkert en festdag for hele familien.

Læs mere på:
www.folketshus.struer.dk
www.myspace.com/fyrdenaffedrockforfolket

Grøn Koncert præsenterer Spleen United, Burhan G og nyt DR samarbejde

Grøn Koncert præsenterer Spleen United, Burhan G og nyt DR samarbejdeMuskelsvindfonden og Tuborg kan præsentere endnu to navne, der gæster Grøn Koncert til sommer: Spleen United og Burhan G.
Begge skal de optræde på Spot scenen, der med et nyt samarbejde med DR får navnet P3 Spot Scenen.

Elektro-rock bandet Spleen United udgav i januar den anmelderroste ’Neanderthal’, som opfølger til deres debutalbum ’Godspeed Into The Mainstream’. Nu får Grøn Koncert publikummet mulighed for live at høre, hvorfor ’Neanderthal’ røg direkte ind som nummer 1 på albumhitlisten i Danmark. Spleen United’s særegne lyd har slået elektro-rock bandet fast som et Danmarks mest opsigtsvækkende bands.

Samtidig kan publikum glæde sig til at opleve et af Danmarks bedste bud på en international r’n’b stjerne: Burhan G. Sangeren fik sit gennembrud med debut albummet ’Playground’ for 3 år siden, og sidste sommer udkom så opfølgeren ’Breakout’, som Burhan G selv har skrevet og produceret. Med Burhan G på scenen kan man se frem til at opleve en sanger med et indiskutabelt talent, der udvider den traditionelle r’n’b stil.

Nyt samarbejde med DR
Spleen United og Burhan G spiller på årets Grøn Koncert turné på P3 Spot Scenen. Grøn Koncert og DR har nemlig indgået et samarbejde om Grøn Koncert 2008. P3 bliver koblet op på Spot scenen, og P4 får en plads på Grøn Scene. Henrik Povlsen og Kanonkongen bliver konferencier på P3 Spot Scenen, mens Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe, der pt. er aktuelle i P4 programmet ’Brødre, vil kunne opleves som gæstekonferencier på Grøn Scene. Her står dog som altid Jacob Haugaard i spidsen.  

Om det nye samarbejde siger indsamlingschef i Muskelsvindsfonden Theis Petersen:
Jeg synes, at der er et godt link mellem Grøn Koncert og P3 og P4. Grøn Koncert rummer både etablerede som nye navne på den danske musikscene, hvilket er i rigtig god tråd med P3 og P4`s musikprofiler. Så jeg er sikker på, at samarbejdet vil give et positivt output for både DR, publikum og os som arrangører.

DR’s chefredaktør for musik Ole Mølgaard er ligeledes glad for samarbejdet:
Vi er rigtig glade for, at det er lykkes at etablere et samarbejde mellem DR og Grøn Koncert. P3 og P4 er danskernes vigtigste kilde til musik. Det er her, man møder de nye navne og på de to kanaler, at man også kan finde den musik, som man allerede kender og gerne vil høre igen. Grøn Koncert favner både de nye og de etablerede kunstnere, og derfor er det naturligt, at P3 og P4 tager med musikken rundt i landet og fester sammen med lytterne.

Pga. lykkelige omstændigheder i Spleen United-lejren har Grøn Koncert indgået aftale med bandet, Veto om, at de i givet fald træder til i den første Grøn koncertweekend og The Floor Is Made Of Lava i den anden koncertweekend, hvis den lille melder sin ankomst på en koncertdag.

Læs mere på www.spleenunited.dk eller www.burhang.com

Billetter kan allerede nu købes på www.billetnet.dk

Læs også:
DR og Grøn Koncert i samarbejde (DR)
Spleen United slutter sig til Grøn Koncert (Politiken)